Pas på nikotinplasteret – det kan give kolik!

 

Det er jo efterhånden ikke nogen hemmelighed, at det kan skade dit foster, hvis du ryger, mens du er gravid. Men nikotin-erstatningerne er heller ikke en god løsning. De kan nemlig bidrage til, at dit barn får kolik.

De fleste af os har efterhånden lært, at det ikke er en særlig god idé at kombinere rygning og graviditet, og derfor lægger mange rygere efterhånden smøgerne på hylden, når de bliver gravide. Det er fortsat en rigtig god idé – ingen tvivl om det. Men er man ryger og gravid, skal man måske lige overveje en ekstra gang, hvordan man vil kvitte smøgerne.

Forskere fra Århus Universitetshospital har nemlig fundet frem til, at nikotin-erstatninger som f.eks. nikotinplastre og – tyggegummi kan øge risikoen for at få et barn med kolik. Ifølge Videnskab.dk har forskerne undersøgt 63.000 kvinder under deres graviditet, og kvinder, som benyttede sig af nikotinerstatninger havde 11,1% risiko for at få et kolikbarn, mens der kun var 7,4% risiko for de vordende mødre, som ikke brugte noget.

Som nævnt er det stadig en god ide at holde op med at ryge, når man er gravid – og det understreger forskerne bag undersøgelsen også – men går man op i procentsatser, så er der altså en god grund til at finde en anden måde at holde op på ned med nikotinerstatninger.

Foto: Imagery Majestic

 


 

Leave a comment

Your email address will not be published.

*