Kolik ramt: Hvad den lille mave gemte…

Jeg blev far i januar 2008, og min søn, Daniel, er således 5½ år i dag. De år har været så spækket med begivenheder med ham i hovedrollen, at babytiden synes meget langt væk. Vi havde det alt i alt ret nemt som forældre. De skrækhistorier om babyer, der holder forældrene vågne med gråd og klage hver eneste nat i det første leveår, blev aldrig rigtigt en del af vores dagligdag.

Jeg har siden hen ladet mig fortælle, at babyer, nationalitet underordnet, benytter sig af et lille antal ur-lyde, som er forskellige nok til, at man kan tyde, hvad de efterlyser, før de lærer at tale.

Det vidste jeg ikke den gang, men jeg havde en instinktiv fornemmelse for, hvad Daniel manglede alt efter, hvordan hans gråd lød. Var det sult? Bleskift? Kontakt? Mere tøj eller mindre tøj? Jeg var forbavset over, hvor ofte, jeg ramte rigigt.

Hvis Daniel havde problemer med maven – det, der populært kaldes kolik – var der ingen tvivl: Enorm kropslig anspændthed, rødbedefarvet ansigtskulør knyttede næver.

Kolik er et normalt fænomen hos babyer, fordi tarmsystemet ikke er helt udfoldet. Tarmluft og forstoppelse forekommer ofte frem til tremåneders alderen.

Jeg er selv en af dem, der ofte får mavebøvl, hvis jeg er stresset. Maven er mit barometer. Og Daniel og jeg fik et lille fællesskab omkring maver, der gnaver.

Jeg mindes, hvordan jeg sad med ham på armen og gav ham varme strygninger over ryggen og torsoens sider. Langsomme, regelmæssige bevægelser, som beroligede ham. Den dag i dag viser hans ro sig på samme måde som den gang: Når han giver slip på sine indre spændinger, læner han sig ind til mig, lukker øjnene halvt i og sukker dybt – gennem næsen. Da han var baby, var det første tegn på, at maven var ved at løsne op.

Hvis jeg fortsatte strygningerne, endte det før eller senere med en reaktion i hans krop, som hvis nogen trak ud i et badekar. Bundproppen røg ganske enkelt ud, og maven blev tømt. For det meste faldt han i søvn efter at være blevet skiftet.

Daniels morfar, som har stor viden om medicin og alternativ behandling, forærede os en fodskabelon, som zoneterapeuter bruger. Jeg havde ingen erfaring med zoneterapi, men for sjov prøvede jeg at trykke Daniel på fødderne på de punkter, som ifølge fodskabelonen svarede til mavesækken og endetarmen. Den lille fyr kunne i den grad lide at blive fodnusset, og det gav næsten omgående pote i forhold til mavesmerter. Jeg begyndte derfor at gå mere målrettet til værks via fodmassagen, hvis han var meget plaget. I mildere tilfælde holdt jeg mig til strygninger.

Jeg fandt også ud af, at mange har en tendens til at forbinde al stærk babygråd med kolik. Nogle gange kan det være ganske hjerteskærende uden at der er tale om kolik. Skrigeri kan være udslag af regulær kedsomhed. Teenagere, der keder sig, gokker gamle damer ned. Babyer skriger, så ruderne klirrer.

Kedsomheden behøver ikke blive afhjulpet med underholdning. Fysisk aktivitet er også rigtig effektiv. Jeg har baggrund som musiker, så det var naturligt for mig at lave sange som en del af vores aktiviteter, blandt andet bleskift. Det blev blandet andet til en ”Motorik Blues”, som blev ledsaget af rytmiske cyklebevægelser med ben og arme. Først på skift, så i forskellige kombinationer. Det gav mange dejlige stunder sammen og lagde altid en dæmper på hyleriet.

At have gang i bentøjet er i øvrigt yderst nyttigt, hvis man vitterligt ER forstoppet. En rask gå- eller cykeltur kan få de fleste hårde maver til at bløde op. Og det gælder også babymassage og ben-cykelture.

Jeg husker babytiden med Daniel som udmattende. Ikke fordi, han var et svært barn, på ingen måde. Men fordi der er så UTROLIGT meget prøven sig frem med et lille menneske, som ikke kan forklare sig med ord.

Intuition, fysisk kontakt – og bedsteforældre – er nogle af de vigtigste værktøjer i forståelsen af de små. Ikke mindst deres maver.

 

Skrevet af Thomas Ulrik Larsen, far til Daniel og musikmenneske. Foto: Privat

Se mere om Thomas og hans netop udgivede album “Frontfigur på Orlov” her: Lysaar.dk

***


 

Leave a comment

Your email address will not be published.

*