Kolik: Den gnavende dårlige samvittighed

Forleden lagde jeg et link til Koliknet på min facebook, og straks røg der kommentarer ind – heldigvis glade kommentarer fra folk, som selv havde prøvet at stå med et kolikbarn og som også havde manglet en side, som samlede al den megen information, der flyver rundt om kolik.

Èn af dem, der skrev, var en pige, jeg kender, som har fået tvillinger – den ene med kolik og den anden uden. Og hun skrev og fortalte om den dårlige samvittighed som hele tiden nagede hende. For på grund af kolikken var det jo bare det grædende barn, der fik den meste opmærksomhed.

Jeg havde ikke tvillinger, men jeg havde en pige på omkring tre år, da vi fik Maja. – Og jeg kender alt til den dårlige samvittighed, som pigen på facebook også skrev om. For hvor var det dog bare en bidende, nagende og frygtelig følelse.

Og så var den endda dobbeltsidet.

For på den ene side havde jeg dårlig samvittighed hver gang jeg lagde Maja ned, enten for at tage mig lidt af Maria eller for ganske enkelt at tage mig lidt af mig selv. Men samtidig havde jeg dårlig samvittighed overfor Maria, hver gang jeg tog Maja op, for hun var jo vant til at have mig alene og nu måtte hun hele tiden træde lidt tilbage.

Argh, det var hårdt, og jeg skal være ærlig at indrømme, at følelsen faktisk har fulgt mig også lang tiden efter, at kolikken stoppede.

Men for lidt tid siden var jeg så på besøg hos en coach ifm. med mit arbejde på websitet Oestrogen.dk. Og han sagde en ting, som måske også kan hjælpe alle jer, der lige nu står og kæmper med den dårlige samvittighed, som bare kan gnave og gnave. Han sagde, at man måtte gøre op med sig selv, hvad der var valg og hvad der var vilkår. Det handlede ikke om kolik, men om dårlig samvittighed i det hele taget, og det ramte mig virkelig, for – som han fortsatte – så kan du gøre noget ved valgene, men du kan ikke gøre noget ved vilkårene. Det er bare sådan, det er. Det er ikke din skyld, og du kan ikke gøre noget ved det – derfor er der heller ikke nogen grund til at have dårlig samvittighed.

Præcis sådan er det også med kolik. Det er et vilkår. Det er ikke noget, du selv har valgt og du skal IKKE have dårlig samvittighed over, at den er der og den tvinger dig til at f.eks en gang imellem at lade dit barn græde. Eller få det passet af nogle andre. Eller bryde grædende sammen. Eller ikke føle, at du er der nok for det andet barn.

Gør i stedet hvad du kan for at skabe små pusterum. Har du familie eller venner i nærheden, der kan aflaste måske bare en dag eller nogle timer ind imellem, kan det være guld værd. Alternativt kan det andet barn måske blive passet eller komme lidt på besøg hos vennerne, så der også sker lidt for dem.

Det er hårdt at være midt i det, men tænk hele tiden på, at det trods alt kun er for en kort periode. Hverken det store eller lille barn tager skade af koliktiden. De skal nok klare det og de store er som regel langt mere forstående, end man lige regner med. Og de små kan ikke huske det.

Så tag det rolig. kolik er et  vilkår. Men heldigvis et vilkår, der går over!

Foto:Baby by Imagerymajestic / FreeDigitalPhotos.com

 


 

Leave a comment

Your email address will not be published.

*