Kolik-pause | Hvad koster en babysitter?

 

Det er jo ikke alle, der er så heldige at have familien boende lige omkring sig – og for rigtig mange gælder det, at den familie, man har, jo også har deres eget liv at tage sig af. Derfor kan det være en rigtig god ide at få lidt ekstra hjælp fra en babysitter.

 

Adskillige steder på dette site, kommer jeg og andre med rådet til alle med kolik inde på livet: Få en babysitter, så du selv kan få en pause. Men det kan jo godt være nemmere sagt end gjort.

 

Har man barnets bedsteforældre eller andre familiemedlemmer i nærheden, vil de sikkert ofte kunne give en stor hånd i forhold til at hjælpe med en gang i mellem at passe jeres barn/børn. Men har man ikke familie i nærheden eller har ens familie af den ene eller anden grund svært ved at passe, så kan en babysitter være en rigtig god ide.

 

Hvordan finder jeg en babysitter?
Hvis du har børn, som allerede er startet i enten dagpleje eller institution, så er det altid en god idé at prøve at høre dagplejerne/pædagogerne om dekender nogen, der ville være gode som babysittere. Især hvis du bor i et lille lokalområde, vil de ofte have en god fornemmelse af, hvem man trygt kan overlade sit barn til.

Alternativt kan du tit finde opslag fra især unge piger enten i supermarkederne eller i avisen, og dem kan du selvfølgelig også sagtens ringe til. En god ide er selvfølgelig at starte med at aftale et møde, så du kan få en fornemmelse af, om du nu også vil være tryg ved pigen – og så måske starte ud med, at pasningen bare varer et par timer og se, hvordan det går.

Endelig så findes der en masse babysitter-formidlere på nettet. Prøv f.eks at kigge på http://www.byensbedstebabysitter.dk , www.babysitting.dk eller www.minbabysitter.dk.

 

Hvad koster en babysitter?
Man aftaler normalt en pris med den babysitter, man vælger, men vejledende kan du gå efter ca. 50 kroner i timen, hvis babysitteren er under 18, og 75 kroner i timen, hvis babysitteren er over 18.

Personligt bruger jeg en sød pige på 18 år, og hendes pris er 65 i timen – men jeg runder normalt op til nærmeste 100, fordi vi er så glade for hende.

Normalt betaler du også for babysitterens transport eller kører hende (eller ham) selv frem og tilbage.

 Foto: Imagerymajestic
<a href=”http://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=19451&bannerid=23014″ target=”_blank” rel=”nofollow”>
<img src=”http://www.partner-ads.com/dk/visbanner.php?partnerid=19451&bannerid=23014″ border=”0″></a>

 

Leave a comment

Your email address will not be published.

*