Kolik-ramt og vil bare sove? Få sexlysten tilbage

Når barnet græder og græder, så er det sjældent sex, man tænker allermest på, når der endelig er en lille pause. Faktisk vil man helst bare sove. Og det er helt, helt normalt. I må bare ikke helt glemme lysten til hinanden.

 

Når junior lige har grædt syv timer i rap, og nu endelig er faldet i søvn i en blanding af træthed og udmattelse, så er det sjældent en tur i dobbeltsengen, der trækker som det allerførste. Medmindre altså det er for at sove. Sex har hårde kår hos småbørnsfamilier; og især hos familier med kolik. En undersøgelse, jeg faldt over for nyligt viste, at de fleste par med små børn kun havde sex 1-2 gange om måneden. – Og mon ikke det er endnu mindre, hvis barnet har kolik?

 

Det er der jo ikke noget at sige til, og der er da heller ikke nogen grund til at se det som et nederlag, hvis sex ikke lige står øverst på dagsordenen, mens kolikken hærger. Det kan godt være, vi i medierne kan få indtryk af, at man er unormal, hvis ikke man har sex 4-5 gange om ugen, men sådan er det altså de færreste, der har det, og desuden svinger sexlysten også med de omstændigheder, man befinder sig i. Med andre ord: Bliver I holdt vågne hver nat og er I ved at falde om af udmattelse, fordi I har et kolikbarn, så er det helt i orden – og helt normalt – ikke at have så meget sex.

 

MEN!

 

Det er vigtigt stadig at bevare lysten og sensualiteten, så I ikke helt har glemt den og hinanden, når kolikken er overstået, og I igen begynder at have overskud og ledige stunder. Det kan være små ting, som er med til at holde lysten i live. En lille buket blomster, en sød seddel i lommen eller en sexy sms. En aften, hvor I får ungerne passet og bare kan ligge og holde om hinanden. Et lille kram, når I går forbi hinanden i køkkenet eller når barnet skriger aller mest. De små sensuelle ting, betyder rigtig meget for lysten til sex, og de gør det også nemmere at udholde tiden med kolik. At føle et sammenhold med sin partner, at man er en enhed, der er sammen om det her, er uendeligt vigtigt.

 

Nedenfor kan du finde links til en række artikler om, hvordan man får sexlysten tilbage. Så kan du jo selv vurdere, hvilken artikel, der passer bedst til dig:

 

Artikel fra Navlestreng.dk med gode råd til at få lysten tilbage fra sexolog Christina Tatarczuk

http://www.navlestreng.dk/ekspertblogs/post-view/Nyheder/1981

 

Artikel fra Femina.dk med et interview med parterapeut Maj Wismann om at få gnisten tilbage i parforholdet.

http://www.femina.dk/Dig-og-dit-liv/sex-og-kaerlighed/2011/09/1139-sexlyst.aspx

 

Artikel fra Woman.dk med en række konkrete råd til generelt at få sexlysten tilbage, når forholdet har varet et stykke tid.

http://woman.dk/article/20360-fa-sexlysten-tilbage—sadan!

 

Leave a comment

Your email address will not be published.

*