En babyslynge kan hjælpe på kolik

Som det også er nævnt flere andre steder på siden her, så findes der ikke en egentlig behandling mod kolik. Helt grundlæggende er kolik dét, man kalder den tilstand, at barnet græder og græder – selvom det er sundt og rask. Derfor er det altid vigtigt at gå til lægen, hvis barnet græder meget, så man kan få udelukket, at der kan være andet i vejen.

->-> Drømmer du om at lave din egen blog? Se priser på ny blog eller ny hjemmeside her

Kolik kan skyldes nervesystemet

Ny forskning tyder imidlertid på, at kolik kan skyldes et umodent nervesystem. Dét skriver sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen på Netsundhedsplejerske.dk

 

At din baby har et umodent nervesystem kommer til udtryk ved, at barnet har svært ved at regulere sine følelser og derfor græder mere og virker mere utrøstelig. Fordi barnet netop er ekstra følsomt, bliver det også nemmere overstimuleret af mange eller nye indtryk. – Og det meste er jo trods alt nyt, når man kun er et par måneder gammel.

 

En babyslynge kan dæmpe kolik-gråd

For at værne barnet mod for mange indtryk og for samtidig at give det dén fysiske kontakt og nærhed, som det har behov for (og som flere undersøgelser viser, kan lægge en dæmper på gråden), så kan det være en god idé at forsøge sig med en babyslynge.

 

>> Sådan binder du en babyslynge – se instruktionen her

 

En babyslynge findes i mange farver og former, men fælles for dem alle er, at det i princippet er et langt stykke stof, som du på forskellige måder kan vikle om dig selv og din baby, så du kan have barnet ”hægtet fast” på maven og stadig have armene fri til at bevæge dig og lave andre ting.

 

Fordele ved en babyslynge

At bære sit barn i et stykke stof, som er viklet om kroppen, er kendt og brugt af mange andre kulturer verden over, men her i Danmark har vi lidt glemt, hvordan man gør og hvor praktisk det egentlig er. Det er egentlig en skam, for en babyslynge har mange fordele: Som nævnt har du armene fri til at ordne andre ting, mens du stadig er helt tæt på dit barn, ligesom den er meget skånsom for din ryg, der ellers godt kan blive hårdt belastet af at bære rundt på et barn det meste af døgnet.

 

Samtidig er du i tæt kontakt med dit barn hele tiden, og slyngen er også praktisk, når du ammer, idet barnet kan ligge trygt og beskyttet i slyngen, mens det spiser.

>>Køb din egen babyslynge her

>> Lav din egen blog – og tjen penge på din blog. Læs med her 

Personligt kom jeg aldrig selv i gang med at bruge en babyslynge, men det ærgrer mig egentlig lidt i dag, hvor jeg har set hvor glade flere veninder er for at bruge dem. Selvom man nok lige skal bruge lidt tid på at sætte sig ind i teknikken, så lader det til at være nemt og hurtigt lige at sætte babyslyngen på, og jeg er ikke i tvivl om, at den nærhed og tryghed, som barnet føler, også vil påvirke børn med kolik positivt.

Foto: 123rf.com

Leave a comment

Your email address will not be published.

*